Skovbakken Permakultur

Hjem      Rundvisning      Kurser      Virksomheder      Foredrag      Om mig      Nyhedsbrev      

Min vej ind i permakultur


 Jeg stødte første gang på permakultur i 2014, hvor jeg stod midt i en stigende erkendelse af klima- og biodiversitetskrisernes omfang og en masse skvalderkål i min have. Jeg tog på weekend workshops og kurser og begyndte at læse om permakultur. Jeg begyndte også at eksperimentere med skovhavebede i min have. Efterhånden som jeg dykkede ned i permakultur blev jeg mere om mere ivrig efter at lære mere, fordi jeg her fandt svar og løsninger på mange af mine bekymringer og spørgsmål. Jeg oplevede at kunne vende frustrationer til meningsfyldte handlinger.

I 2019 tog jeg PDC kursus - Permaculture Design Certificate - på Friland. Det var to lærerige, sjove og intense uger, som satte dybe spor i mig. Og et stort ønske om at lære mere. Jeg startede på diplom i permakultur - et selvstudie som indebærer dokumentation og gennemførsel af 10 design. Samtidig tog jeg skridtet over i en tilværelse som selvstændig jordbruger og dyrkede i 5 år grøntsager til 50 familier i Herlev området sammen med min kompagnon Irene på Hjortespringgård.

I februar 2024 tog jeg Permaculture Teacher Training kursus på Holma Folkhögskola i Sverige. I efteråret 2024 sociokrati kursus samme sted.

I november 2024 afsluttede jeg mit Diplom i Anvendt Permakultur hos Nordic Permaculture Academy.

I foråret 2026 blev jeg certificeret som sociokrati facilitator hos Sociocracy for All.

Jeg er nu selvstændig i Skovbakken Permakultur, hvor jeg blandt andet tilbyder kurser, foredrag og rådgivning.