| Skab et grønt frirum, hvor medarbejdere kan høste, spise og lade op Hvordan kan et lille hjørne af arbejdspladsen blive til et sted, hvor medarbejdere holder pause, tager walk-and-talks, høster krydderurter til frokosten eller plukker bær, blomster og bladgrønt på vej ind på kontoret? På dette unikke kursus lærer en mindre gruppe medarbejdere at designe og etablere et spiseligt og insektvenligt område ved virksomheden. Det kan være et mindre bed ved terrassen, et grønt pauseområde eller et større areal med frugt, bær, blomster, flerårige grøntsager og krydderurter.
|
| Et grønt pause- og spisekammer, som medarbejderne selv er med til at skabe Kurset tager udgangspunkt i permakulturens principper, hvor naturen fungerer som forbillede. Vi arbejder med flerårige og robuste planter, som både er smukke, gavnlige for insekterne og kan spises. Undervisningen foregår i min egen permakulturhave i Værløse, som fungerer som et levende klasselokale. Her kombineres teori og praksis, og deltagerne får mulighed for at se, dufte, smage og opleve de mange planter og deres anvendelse. På kurset arbejder deltagerne med design af et konkret spiseligt område til deres egen arbejdsplads. Vi arbejder med flerårige planter som efter etablering har et lille behov for pasning, Efter kurset kan deltagerne selv etablere området, og jeg kan også hjælpe med rådgivning og sparring i forbindelse med realiseringen. Varighed: 2 dage, kl 9-16 Antal deltagere: 6-8 Sted: Skovbakken Permakultur i Værløse Udbytte: et konkret design til et spiseligt område ved arbejdspladsen Yderligere information kontakt mette@madvig.dk | ![]() |
![]() | ![]() | |